Autismespektrumtest

En samtale, der går hurtigt, en uventet planændring eller et rum fyldt med konkurrerende lyde kan opleves meget forskelligt fra person til person. Autismespektrumtesten tilbyder en struktureret måde at reflektere over kommunikation, rutiner, interesser, sensoriske oplevelser og daglige vaner. Du kan svare for dig selv eller vælge en version, der handler om et barn.

Spørgeskemaet og grundlæggende oplysninger er gratis. Vælg den version, der passer til din situation, læs hver påstand grundigt, og svar ud fra almindelige erfaringer fremfor at forsøge at opnå et bestemt resultat.

Hvilken version skal du vælge?

Voksenversionen indeholder 76 spørgsmål og handler om dine egne erfaringer. Dens udsagn spænder over social interaktion, præferencer, rutiner og andre aspekter af dagligdagen. Afsluttes typisk på cirka 15–20 minutter, afhængigt af hvor meget tid du bruger på at overveje dine svar. Dette er et estimat, ikke en tidsbegrænsning.

Børn og unge-versionen indeholder 30 spørgsmål. En voksen, der kender barnet godt, svarer ud fra observation. Tænk på velkendte omgivelser såvel som nye og undgå at antage, hvad barnet føler, hvis du kun har set dets adfærd.

Småbørnsversionen indeholder 25 spørgsmål. Den gælder for aldersgruppen 16–36 måneder. Den spørger om tidlig kommunikation, delt opmærksomhed, leg og reaktioner på mennesker og omgivelser. De to børneversioner tager generelt mindre tid end voksenversionen; afsæt plads til at tænke over konkrete eksempler.

Se på mønstre, ikke enkelte øjeblikke

Autisme involverer forskelle i social kommunikation og mønstre inden for adfærd, interesser eller sensoriske oplevelser. Disse oplevelser varierer mellem personer; en præference for stilhed eller en modvilje mod smalltalk fortæller ikke hele historien. NIMH’s oversigt over autisme forklarer denne variation.

Forestil dig en gruppe-samtale. Det kan være anstrengende at følge flere talere på én gang, mens det kan føles behageligt at tale én-til-én om en velkendt interesse. Begge oplevelser kan sameksistere. Når du svarer, bør du fokusere på den beskrevne situation fremfor at vælge en bred vurdering som “god” eller “dårlig” til samtale.

Tænk på en planændring. Du klarer måske en mindre ændring let, men har brug for ekstra forberedelse, hvis en rutine ændrer sig uden varsel. Bemærk om vanskeligheden handler om uforudsigelighed, konkurrerende krav eller den særlige situation. Det hjælper dig med at vælge et svar, der afspejler din oplevelse.

For et barn skal du lægge mærke til, hvordan det viser glæde eller beder om hjælp under almindelig leg. En stille observation sammen med en voksen kan se anderledes ud end leg i en travl gruppe. At notere, hvad der skete, er mere nyttigt end at sammenligne barnet med et forestillet “typisk” barn.

Sådan svarer du reflekteret

  • Læs svarskalaen hver gang. Udsagn og svarmuligheder varierer mellem versioner og spørgsmål.
  • Brug den angivne tidsperiode i spørgsmålet. Nogle spørgsmål handler om en nylig periode; andre om vaner eller sædvanlige præferencer.
  • Adskil hyppighed fra indsats. At gøre noget ofte betyder ikke nødvendigvis, at det føles let.
  • Brug observationer for et barn. Tænk på, hvad du har set gentagne gange, og brug tid på spørgsmål, der er svære at vurdere.
  • Undgå at lede efter det “rigtige” svar. Det nyttige svar er det, der bedst passer til den beskrevne situation.

En enkel måde at gøre dine observationer brugbare på

Vælg én situation, som skilte sig ud, og skriv tre ting ned: hvad der skete, hvad der føltes nemt eller svært, og hvad der hjalp. For eksempel: “Sammenkomsten var larmende; det krævede indsats at følge samtalen; at gå til et roligere hjørne hjalp.” Det gør det muligt at registrere et praktisk behov uden at drage en konklusion om hele din personlighed ud fra ét enkelt øjeblik.

For et barn kan du prøve samme tilgang med leg, overgange eller kommunikation. Hvis noget sker på tværs af flere steder, noter det også. Hvis det kun sker ét sted, beskriv hvad der er anderledes der. CDC’s guide til udviklingsmonitorering forklarer, hvorfor observationer over tid og samtaler med omsorgspersoner er nyttige.

Spørgeskemaet følger Mind Indicators egen præsentations- og fortolkningsmetode. Kilderne i baggrunden forklarer emnet; de bekræfter ikke validering af denne specifikke online-version. Når problemer vedvarer eller et barns udvikling bekymrer dig, kan du fremføre konkrete observationer til en relevant fagperson fremfor kun at støtte dig på et spørgeskema.

Ofte stillede spørgsmål før du begynder

Skal en voksen besvare børneversionerne?

Ja. Vælg børne- eller småbørnsversionen og svar om et barn, du kender godt. Voksenversionen beskriver dine egne erfaringer.

Hvad hvis mine erfaringer afhænger af situationen?

Det er værd at bemærke. Læs den beskrevne situation og tidsperiode i spørgsmålet, og vælg det svar, der ligger tættest på. Gem et særskilt eksempel på konteksten, hvis du vil reflektere over det bagefter.

Skal jeg færdiggøre hurtigt?

Nej. Tidsestimatet hjælper dig til at planlægge. Tag den tid, du har brug for til at forstå hvert spørgsmål; hastighed er ikke målet.

Hvad får jeg efter afslutning?

Testen og de grundlæggende oplysninger er gratis. Hvis du ønsker at gå mere i dybden med fortolkningen, findes der en udvidet rapport som en valgfri betalt mulighed.

Litteraturliste

  1. Baron-Cohen, S., Wheelwright, S., Skinner, R., Martin, J., & Clubley, E. (2001).
    The Autism-Spectrum Quotient (AQ): Evidence from Asperger Syndrome/High-Functioning Autism, Males and Females, Scientists and Mathematicians.
    Journal of Autism and Developmental Disorders, 31(1), 5–17.
  2. Hoekstra, R. A., Bartels, M., Cath, D. C., & Boomsma, D. I. (2008).
    Factor structure, reliability and criterion validity of the Autism-Spectrum Quotient (AQ).
    Journal of Autism and Developmental Disorders, 38, 1555–1566.
  3. Ruzich, E., Allison, C., Smith, P., Watson, P., Auyeung, B., & Baron-Cohen, S. (2015).
    Measuring autistic traits in the general population: A systematic review of the AQ.
    Molecular Autism, 6(2).
  4. Stewart, M. E., & Austin, E. J. (2009).
    The structure of the Autism-Spectrum Quotient (AQ): Evidence from a student sample.
    Personality and Individual Differences, 47(3), 224–228.
  5. Lundqvist, L.-O., & Lindner, H. (2017).
    Is the Autism-Spectrum Quotient a valid measure of autistic traits?
    Journal of Autism and Developmental Disorders, 47, 2080–2091.
  6. Constantino, J. N., & Todd, R. D. (2003).
    Autistic traits in the general population: A twin study.
    Archives of General Psychiatry, 60(5), 524–530.

Artikler

Autismespektrumtest

Vælg din version

Voksne: 76 spørgsmål om dine egne erfaringer; afsæt cirka 15–20 minutter.

Børn og unge: 30 spørgsmål besvaret af en voksen, der kender barnet godt.

Småbørn: 25 spørgsmål; aldersvejledning 16–36 måneder.

Tag dig tid til at tænke dig om

Læs hver svarskala og tænk på hverdagssituationer. Spørgeskemaet og grundlæggende information er gratis.